Har du et barn der skal til at lære klokken, og er du i tvivl om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på ved børneure? Her har vi samlet alt den information, du skal bruge for at vælge det rigtige børneur til dit barn. 

Analogt eller digitalt børneur?

Som det første bør du tage stilling til om dit barn skal have et analogt eller digitalt børneur. Dette skyldes, at nogle mener det er bedst for barnet at lære klokken med et klassisk analogt ur, hvor tiden er angivet med visere, mens andre mener det er bedst for barnet at lære klokken med et digitalt ur, hvor tiden er angivet i militærtid/24-timers visning. Fra vores perspektiv er det ene valg ikke nødvendigvis bedre end det andet, det er udelukkende et spørgsmål om personlig præference. Vores erfaring siger os dog, at det er nemmest for barnet at lære den ene type færdigt, før man går i gang med den anden type. På den måde undgår man at forvirre barnet og skabe unødig frustration omkring at lære klokken. 

Skal børneuret have en alarm?

Vi oplever, at mange forældre vælger at give deres barn et digitalt ur. Dette skyldes, at mange digitale børneure har ekstra smarte funktioner, som kan hjælpe barnet i hverdagen, som for eksempel en daglig alarm. Alarmen kan være praktisk i forhold til at hjælpe barnet med stå op, huske at gå på toilettet, og tage sin medicin. Hvis uret skal kunne vække barnet om morgenen, er et digitalt børneur med én alarmfunktion tilstrækkelig, men hvis barnet skal gøres opmærksom på flere begivenheder i løbet af dagen, er et digitalt børneur med en multipel alarmfunktion nødvendig. Hvor mange alarmer et ur har vil som udgangspunkt stå i funktionsbeskrivelsen af børneuret. 

Fibex analog børneur i pink

Vær sikker på at det digitale børneur har 24-timers visning

Noget der er vigtigt at huske på, når man skal købe et digitalt børneur, er at mange digitale børneure bliver produceret i Kina, USA og andre lande lande, hvor der benyttes et AM/PM tidsformat (12-timers visning). Da denne type visning ikke er noget der bruges i dagligdagen i Danmark, vil denne type digitale børneur være uhensigtsmæssig for dit barn at lære klokken med. Derfor bør du altid sikre dig at det digitale børneur du påtænker at købe har 24-timers visning, så du ikke får en lang næse, når du for sent opdager at uret ikke har denne funktion. Informationen om 24-timers visning vil almindeligvis fremgå af funktionsbeskrivelsen på børneuret. 

Vigtigheden af børneurets design

Vores erfaring siger os, at børneurets design har stor indflydelse på, hvor sjovt barnet synes det er at gå med ur og at lære klokken. Derfor bør du naturligvis overveje om dit barn skal være med på råd inden du køber uret, for at sikre dig at dit barn synes det er sejt/fint ur. Afhængigt af hvor gammelt dit barn er, vil der være flere designmuligheder at vælge imellem. For eksempel kan de helt små synes det er cool med et LEGO ur, med sjove figurer på, hvorimod det lidt ældre barn måske foretrækker et sejt, sporty digital ur, eller et moderigtigt pigeur. 

Børneure og vandtæthed

Et vandtæt børneur kan være en fordel. Dette skyldes, at børn typisk ikke altid er lige opmærksomme på at tage uret af, når de går i bad eller hopper i svømmebassinet. Hvis du tænker det er mere praktisk for dit barn med et vandtæt ur, anbefaler vi at det har en vandtæthed på minimum 10 ATM/100 meter. I praksis betyder det at uret tåler, at dit barn bader og svømmer med det. Har børneuret mindre vandtæthed end dette, bør du lære dit barn at huske at tage uret af, inden de kommer i kontakt med vand, således at uret ikke bliver ødelagt. 

Vigtigheden i materialevalg på børneure

Der er flere årsager til at materialevalget er vigtigt at tage stilling til, når det kommer til børneure. For det første vil mange børneure blive udsat for en del tumult i løbet af dagen, og hvis dette er tilfældet for dit barn, vil et robust børneur være mere hensigtsmæssigt. Robuste børneure er ofte udformet i metal, som stål eller titanium, frem for plastik. For det andet vil mange børn synes, at det føles lidt mærkeligt at have et ur på i starten, og derfor kan et børneur med en mere blød rem være ideelt. En silikonerem eller stofrem er ofte mere blød og behagelig at have på end en lænke eller plastikrem. Dertil kommer der også den praktiske del af remmen, som er lukkemekanismen. Hvis barnet selv skal kunne tage uret af og på, kan en velcrolås være mere hensigtsmæssig end en spændelås. Dette bør du vurdere ud fra barnets alder og motorik.  

Digitalt Fibex ur til børn i blå og pink

Allergivenlige ure til sart børnehud

Jo yngre et barn er, jo mere sart hud har det. Derfor bør du også tage stilling til børneurets materiale i forhold til dit barns hud. 

I alt rustfrit stål findes der små spor af nikkel. Da nikkel kan give allergiske reaktioner for nogle mennesker, har EU sat grænseværdier for. hvor meget spor af nikkel, der må være i metallet på ure. Selvom vi naturligvis overholder disse regler til punkt og prikke, kan små spor af nikkel desværre aldrig helt undgås. Det betyder, at hvis du ved at dit barn har sart hud, eller du ved at dit barn har reageret på metal tidligere, bør du helt undgå at dit barn får et ur med rustfrit stål. Selvom et børneur er produceret i plastik eller børneurets urkasse er belagt med gummi, kan remmen stadig have en lås eller bagklap i stål. Du bør kontakte udbyderen af produktet, hvis du har nogen form for tvivl om, hvorvidt børneuret, du påtænker at købe, indeholder nogen form for metal. 

Kan dit barn bedst lide ure i metal, så er titanium et godt alternativ til rustfrit stål. Titanium er nemlig et allergivenligt metal, og derfor kan dit barn, selvom det har sensitiv hud, med stor sandsynlighed bære et titaniumur. Inden du investerer i et titaniumur til dit barn, bør du dog naturligvis sikre dig, at både urkassen, låsen og bagklappen er udformet i titanium. Et eksempel på et urmærke der producerer børneure i titanium, er Fibex Titanium.

Nikkelfritt armbåndsur for barn - Fibex Titanium 100M FIBEXTIA10

Skulle uheldet være ude, og reagerer dit barn mod forventning på metallet i et børneur, kan vi berolige dig med, at de fleste børn blot vil få meget milde reaktioner i form af rødmen, kløen og eventuelt små knopper, der hvor metallet har berørt dit barns hud. Vasker du stedet på huden med sæbe, vil reaktionen ofte forsvinde inden for kort tid. Oplever du at dit barn får en mere alvorlig reaktion, i form af tiltagende rødmen, varme, pus og smerter, bør du søge lægehjælp. Alvorlige reaktioner er yderst sjældne, men derfor er det naturligvis altid godt at tage sine forbehold, når du køber ur til dit barn.